No17 Therapy
No17 Therapy er skabt af Mille & Bo, som bor i Tisvildeleje på spidsen af Sjællands Nordkyst. Sammen med vores datter, Mynte, nyder vi naturens skiftende antræk og sindelag ved det smukke åbne hav og den frodige skov.
Naturen betyder meget for os, for den giver os både inspiration og perspektiv på livet. Det adstadige tempo ved årstidernes synlige skiften bidrager til en rolig og mentalt lettere tilværelse efter mere end 20 år som beboere i hovedstaden.
No17 Therapy er baseret på indsigten om, at naturen kan være mere end blot noget grønt uden for vinduet. Naturen er en luksus alle kan nyde godt af, hvori man kan finde velbehag og nydelse i form af ro og beroligende duftindtryk.
Omsat til praksis betyder dette, at vi udvikler aroma oliebaserede produkter af højeste kvalitet - håndlavede og økologiske - som muliggør at du kan finde ro og nydelse i en ellers hektisk virkelighed.
Vi håber du vil have lyst til at prøve No17 Therapy næste gang du har brug for lidt ro og nydelse.