Aiayu Sleep
Tidløst design
Hos Aiayu tror vi på at skabe færre men bedre produkter af allerhøjeste kvalitet. Det gør det lettere at træffe bedre valg, og dermed købe mindre. Aiayus design er tidløst, og vi stræber altid efter at fremstille den allerbedste version af hvert eneste produkt, for at sikre at du vil elske og bruge det i mange år fremover.
Vi vælger kvalitet over kvantitet, og af samme årsag udsender vi kun to WEAR og HOME-kollektioner om året – for at give os selv og vores produktionspartnere tid til nøje at udtænke og udforme hvert produkt.
Naturlige materialer
Historien om Aiayu er historien om at forelske sig i naturens bedste materialer. Aiayu afsøger verden for materialer som Eri-silke, lama-, yak- og Sartuul-uld, og støtter små familiefarmere, nomadiske hyrder og bæredygtige producenter.
Vi mener ikke, at plastic hører til hverken i naturen eller på vores hud, og over 98% af vores kollektioner er derfor fri for syntetiske materialer. Klassikere fremstillet af naturmaterialer føles bedre, ser bedre ud, inspirerer os til at passe ekstra godt på tingene, og kan bortskaffes på forsvarlig vis, når deres levetid er udløbet.
Respektfulde forhold
Hele fundamentet for Aiayu er respektfulde forhold. Vores leverandører er vores partnere, og ofte også vores venner. Mange af dem har været med os siden begyndelsen. Vores partnere er den sjældne undtagelse i en hård branche, hvor udnyttelse er normen. De sørger for fair løn, gode arbejdsforhold og stabile job- og indtægtsmuligheder i deres lokalsamfund.
Når vi finder de rigtige samarbejdspartnere, forpligter vi os langsigtet – og vi arbejder sammen om kontinuerligt at udvikle os og blive endnu mere ansvarlige.
Certifikater
Certifikater er en central del af Aiayus ansvarlighedspraksis. Til de mest populære materialer anvender vi også de strengeste certifikater – som fx Global Organic Textile Standard (certificeret gennem Soil Association, licensnummer: DK31006) for økologisk bomuld, og Responsible Wool Standard (RSW) for uld.
For at sikre, at alle, der er involveret i fremstillingen af et Aiayu-produkt, bliver ordentligt betalt og behandlet med respekt, arbejder vi udelukkende med produktionspartnere, som har førende certifikater indenfor social ansvarlighed – fx SA8000 og BSCI.
Aiayu forpligter sig til årligt at undersøge, hvor meget hver enkelt produktionspartner betaler deres ansatte, for at sikre os, at forholdene overholdes, og at der betales en fair løn.
Undyed
Aiayus filosofi er kærligt at raffinere det, som naturen allerede har skabt på smukkeste vis. Det betyder blandt andet, at vi arbejder med materialernes naturlige farver så ofte som muligt.
Naturlige farver er ikke kun rene, bionedbrydelige og mindre forurenende – de er også tidløse, underspillede og utroligt smukke. Mange af Aiayus strikprodukter er ufarvede, og vi arbejder hele tiden på at forhøje andelen af ufarvede produkter.
Aiayu arbejder blandt andet sammen med Organic Cotton Colours (OCC) om at skabe basisstyles af ufarvet, økologisk bomuld, som gror naturligt i en blød farvepalette.